Victorinox
De schweiziske hærknive er blevet produceret siden 1884, og til dato bliver der fremstillet knive med præcision og omhu – bl.a.”Original Swiss Army Knife” fra 1897.
Karl Elsener er første generation i firmaet, og han skaber varemærket Cross-Shield-emblemet tilbage i 1909. Virksomhedens nuværende navn og varemærke, er en kombination af moderens navn Victoria, og opfindelsen af rustfrit stål, inox. i 1921. Varemærket er at finde i over 120 lande i dag, og er bl.a. blevet brugt af den amerikanske hær og NASA.
I dag produceres der stadig kvalitetsknive, med 4. generation ved roret, og firmaet har for længst rundet en produktion på 500 mio. knive. Der er etableret en fond, som støtter nationale og internationale velgørende projekter, og flere forskellige produkter er kommet til, som ure og tøj.
I 2022 kunne den originale kniv fejre 125 års jubilæum.